Bilister, der vil parkere i Odense, må fra nytår punge ud. Den almindelige timeparkering stiger med 33,3 procent og prisen for et månedskort stiger op til 77,7 procent. Parkeringspriserne er en del af budgetforslaget for 2012. På tirsdag skal embedsmændene mødes og se på forslaget.
Ifølge Jesper Klinch-Jensen fra Odense Kommunes By- og Kulturudvalg, skyldes stigningerne blandt andet, at kommunen har dårlig økonomi.
- Vi skal finde besparelser, fordi vi mangler penge i kommunen generelt. Vi skal også finde penge, vi skal gøre tingene billigere, og vi skal have indtægter ind.
Jesper Klinch-Jensen fortæller, at Odense i forhold til andre kommuner har meget billig parkering. By- og Kulturudvalget ønsker desuden at forsøge sig med gratis parkering i op til 30 minutter for at begrænse, hvor lang tid bilisterne holder parkeret i Odense.