Der bliver givet flere høje karakterer på de fynske gymnasier end for 4 år siden. . Det viser en undersøgelse lavet af Fyens Stiftstidende. De har undersøgt karaktererne givet i gymnasiet fra 2007 til 2010.
Undersøgelsen viser, at der bliver givet et færre antal lave karakterer som 00 og 02 og der bliver givet langt flere 10 og 12-taller. I 2007 var det 27,2 procent af eleverne, der hentede en topkarakter hjem, hvor 21,3 procent måtte tage sig til takke med en bundkarakter.
Sidste år havde disse tal ændret sig drastisk. Antallet af givne 10- eller 12-taller var steget til 30,2 procent, mens antallet af bundkarakterer var faldet til 14,4 procent.
Ifølge Per Andersen, studiechef ved Syddansk Universitet, hænger det sammen med Undervisningsministeriets nye plan, da man i 2006 lavede en ny karakterskala.
- Det var et ønske, at der var flere som fik topkarakterer. 13-tallet gav problemer, fordi ingen anede, hvornår de skulle give det, fortæller han til Fyens.dk